Vandretur gennem Vaserne
Vi følger en rute, som kun få kender
Vi går gennem det fredede område Søllerød Naturpark med Naturstyrelsens vilde enge og marker. Forbi brygger Jacobsens Eg og videre gennem Rude Skov, som er ved at blive omlagt til urørt skov. Her stiger vi op på Højbjerg, med udsigt over Øresund og Ven. Vi krydser gennem Vaserne, et kæmpe vådområde, som er kendt for sit rige fugleliv. Turen er på i alt 17 km.
Sansning, sankning og reflektion i naturen
Det første stop er i Havarthigaardens have. Her oplever vi udstillingen om sommerfugle. Bag udstillingen står fotograf og initiativtager til 'Verdensmål i Hverdagsliv' Anette Buus Rosholm, som dagligt går ture i det smukke landskab omkring Holte. Undervejs på vandreturen vil vi få vejledning om urter og deres brug af urtekyndig Anne Bjørkmann.
Oplev regeneration, landskab og landbrug i praksis
Hen mod slutningen af turen kommer vi til Duemosegaard - et sted, hvor idéer fødes og forandringer af landskab og dyrkningsform er i fuld gang. Ejerne af Duemosegaard, Ross og Heather Jackson, har konverteret 19 hektar jord til regenerativ jordbrug og rewilding. Vi får en mulighed for at høre om gården og bliver budt på eftermiddagste og hjemmebagt kage. Duemosegaard har altid været båret af fællesskaber, og i marken er 15 familier fra lokalområdet sammen om at dyrke biodynamiske grøntsager i projektet 'Fællesgrønt'.
Pris og betaling
Almindelig: 450 kr. Studerende: 250 kr.+ rejse med offentlig bus. Tilmelding og forhåndsbetaling nødvendig. Bemærk, begrænsede pladser.
Ved aflysning fra arrangørernes side tilbagebetales det fulde beløb.
Ved afbud senere end 1. juni refunderes beløbet ikke, men billetten kan overdrages til en anden.
Prisen inkluderer:
Guide gennem Vaserne, fotoudstilling, gårdbesøg samt let forplejning i form af kaffe, te og kage.
Medbring
Medbring gode vandresko, en madpakke og drikkelse til at nyde på vandreturen.
Information om arrangementet
Dato og tid Søndag d. 24. august 2025 kl. 10:00 til 17:00
Tilmeldingsfrist Lørdag d. 23. august 2025 kl. 21:00
Sted
Holte Station
Holte Stationsvej 36
2840 Holte
Arrangør
Verdensmål i Hverdagsliv
Tlf. +45 20137043
verdensmaalihverdagsliv@gmail.com
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser